søndag den 24. januar 2016

På opfordring: den hemmelige kode til Den store tid

Efter foredraget i Krimiklubben i Kulturhuset Pilegården i Brønshøj efterlyste en tilhører den hemmelige kode til Den store tid. Jeg har nu publiceret den før - om end med meget stor forsinkelse. Muligvis kan det være svært at finde de gamle indlæg her på bloggen, for vedkommende havde ledt forgæves efter den. Men går man helt til bunden af bloggen vil man se en lille manchet, der siger: ældre indlæg. Klik på den og så er der fri adgang til, hvad der tidligere har været publiceret. Under alle omstændigheder, så er her den 'hemmelige' kode igen:

I romanværket Den store tid (Aftenlandet og Stormen) optræder en række personer, ”som for den nogenlunde indviede læser, men altså heller ikke for andre, står for en tilsvarende række historiske navne,” som Brandeskenderen, Jørgen Knudsen, skrev ved førstebindets udgivelse i 2004. Herpå identificerede han en række af navnene. Men mange har gennem tiden efterlyst afkodningen, som ganske rigtigt også blev lovet i værkets anden del Stormen. Efter et foredrag, hvor jeg atter blev mindet om slendrianen, fordi listen ikke har været tilgængelig, følger den her med års forsinkelse:
Asmus Nielsen skal oversættes til professor Rasmus Nielsen, Markus Pontoppidan til Julius Paludan, Høyrup vil sige Hørup, Skovsøe er identisk med Vilhelm Topsøe, Kai Plov er Carl Ploug, og brødrene Nathan og Edmund Adler står for Georg og Edvard Brandes. Det er nu ikke de eneste navne, der har forbilleder i den virkelige verden eller som har lånt træk og replikker fra datidens virkelige skikkelser. Tingel er således Pingel, Bjørn Bjørnstjerne er Bjørnstjerne Bjørnson, Aleksander Horn er Holger Drachmann, Vestrup er Estrup, Borg er venstremanden Chresten Berg, Gjelstrup er Karl Gjellerup. Romanværkets øvrige figurer er enten fiktive eller bygget løst eller fast over datidige eller nutidige skikkelser. Uden tilnærmelsesvis at tømme værket for dets finurlige hentydninger, henvisninger og drilske indforståetheder kan det måske også være en hjælp at vide, at Mønsterfiguren sammen med store dele af Lars Mikkelsen-figuren (som også rummer en hel del Brandes) rummer meget biografisk materiale og idémæssigt stof fra virkelighedens J. P. Jacobsen, som samtidig optræder som den fiktive figur Jens Peter Jensen. Mange er derudover naturligt nok nysgerrige på Richepins identitet – men den holder fiktionen for sig selv.

lørdag den 23. januar 2016

Mordet på øen på vej mod 4. oplag

Efter en meget travl jul med bogsigneringer og møder omkring en mulig filmatisering af Mordet på øen, har jeg taget hul på en række foredrag i forbindelse med romanen. For tre dage siden foregik det i Marstal Bibliotek på Ærø, og i forgårs var det så i Krimiklubben i Kulturhuset Pilegården i Brønshøj. Det foregik i propfyldte sale, og da det på ingen måde altid er en selvfølge for en forfatter, var det naturligvis topmotiverende, og derfor vil jeg også sende en tak til alle, der mødte op og formeligt bombarderede mig med spørgsmål.

Utroligt dejligt, at man stadig kan mødes og få så (forhåbentlig) gensidigt stimulerende samtaler om litteratur, selv i en tid hvor mange andre medier og gøremål måske kunne friste mere. Jeg for min del tog i hvert fald hjem fra begge foredrag stærkt beriget og vildt inspireret (en stor og vigtig scene til den kommende bog faldt simpelt hen på plads på køreturen hjem over et snedækket Sjælland). Så jeg håber, at jeg også har smittet lidt den anden vej – også med andet end den storsnue, jeg desværre var nødt til at bringe med.

Mordet på øen læses af rigtig mange mennesker, og det er jeg naturligvis meget glad for. Hen over julen gik romanen i 3. oplag, den ligger lunt og godt på bestsellerlisterne, og så vidt jeg forstår, er vi rask på vej mod et 4. oplag. Da mange mennesker således må formodes at få kendskab til romanen, og da en filmatisering muligvis er på vej, har jeg besluttet at opdatere denne blog lidt mere, end jeg plejer. Tanken bag er den simple, at man her - altid - kan møde forfatteren selv og sikre sig pålidelige oplysninger om bøgerne og forfatterskabet og naturligvis kan stille alle de spørgsmål, man lyster. Det sker også for at undgå, at misinformation breder sig og bliver til "sandheder". Jeg udtaler mig i øst og vest i øjeblikket og retter naturligvis ikke alle de misforståelser, der kan opstå i interview-situationer eller under foredrag, hvor jeg måske får udtrykt mig i halve eller forkludrede sætninger, der kan fejlfortolkes. Men som gammel journalist ved jeg jo, at avisfolket ofte griber til citatbunken til brug for fremtidige artikler, og derfor kan tingene lige så godt blive så korrekte som muligt. Jeg har her linket til Amtsavisens (Fyns Amts Avis) referat fra foredraget i Marstal, og det illustrerer meget godt, hvor svært det kan være at koge et flere timers foredrag ned til et kort referat, uden at der opstår misforståelser. Citatet omkring "dovenlars" er rigtigt, men jeg mente noget helt andet med det. For faktisk har jeg såmænd været flittig nok i mine år på Ærø og blot arbejdet forgæves på et enkelt projekt. Derudover har jeg udgivet hele tre Ærøbøger og i øvrigt malet en forfærdelig masse akvareller, afholdt akvarel-kurser og taget et væld af fotos (mange blev brugt i Ærøs Natur). I forbindelse med tilblivelsesfasen af Mordet på øen er det også korrekt, at jeg undervejs har haft David Lynchs Twin Peaks i tankerne (faktisk har jeg genset hele serien her i julen - og hvor jeg også blev opmærksom på, hvor meget den serie måske har betydet for hele forfatterskabet), men gengivelsen af mit forhold til tv-serien True Detective (som jeg i øvrigt er helt vild med ), er ikke korrekt, for den kendte jeg ikke, da jeg afleverede manuskriptet til Mordet på øen. Historien var netop den pudsige, at jeg havde skrevet Mordet på øen fuldstændig parallelt med tv-serien, således, at jeg på det første manuskriptmøde var ét stort spørgsmålstegn, da min redaktør entusiastisk begyndte at tale om Den gule konge og andet helt indforstået indhold fra serien. Efter mødet gik jeg jeg direkte hjem og så hele serien og var - udover at være begejstret - også næsten stum af forbløffelse - for der er vitterlig meget fælles tankegods og mange kompositoriske ligheder. Såmænd også i forhold til 2. sæson af serien, som siden er kommet men som er skrevet efter Mordet på øen. Egentlig er det måske ikke så sært, at der er mange dramaturgiske ligheder, for Mordet på øen er netop konstrueret med stor inspiration fra moderne tv-drama - eksempelvis de mange fremragende tv-serier på Netflix og HBO. Men derom senere. Også om forsinkelsen af Mordet på øen - for faktisk skulle romanen været udkommet efteråret 2014. Nu blev det i stedet efterår 2015. Skægt at tænke på, hvad der mon var blevet romanens skæbne, hvis den var udkommet et år før. Man siger jo, at timing er alt - med den gode karma, der er strømmet den i møde, er jeg alt i alt fuldt tilfreds med, at det endte med at blive efterår 2015.

http://www.fyens.dk/aro/Krimiforfatter-roeber-fremtidsplaner/artikel/2929967


mile-humørikon