Dødsleg - gensyn med vennerne

Der er nu intet som en lydbog, der lander med et brag i helt fysisk form foran ens hoveddør

De første friske eksemplarer af min nye roman, Dødsleg, der er over 500 siders hor, mord og mystik, betyder samtidig et gensyn med Folmer, Bolbro og Antabi fra Mordet på øen og Dødens kode.

Dødsleg er skrevet for Mofibo, men udkommer i fysisk form hos People's - det skete 1. juli.

Hvis ikke det lød så morbidt, ville jeg sige, at jeg er kisteglad i dag

Dragenotatet klar til Krimimesse: Kan døde bier vækkes til live?

Når man skriver en krimi som DRAGENOTATET, der handler om liv og død, og man har en hovedperson, der kan vække døde dyr til live igen, er man næsten forpligtet på selv at undersøge, om det dog kan passe. Kan døde bier vækkes til live efter at have været druknet i 10-12 timer? Svaret er, at ja, det kan de.

Den overraskende opdagelse blev gjort under researchen til DRAGENOTATET, hvor jeg to fulde somre fik vækket i hundredvis af sjældne sorte jordbier, hvepsebier og svirrefluer til live, selv efter voldsomme tumblerture i filtre og skimmere på en swimmingpool. Stendøde med strittende, stive ben begyndte de efter et par timer at spjætte og rense sig og derefter blev de nænsomt hjulpet på vingerne igen.

Det og meget andet vil jeg fortælle om på både lørdag og søndag på Krimimessen i Horsens i weekenden 25-26 marts. Lørdag sker det i selskab med David Jacobsen Turner, og søndag taler undertegnede og Sissel-Jo Gazan med Lisbeth Bille om genren videnskabskrimi, som vi begge skriver.

Bedrager slap hugorme løs i Danmark: Slap han også sjælden bille løs?

En af Danmarkshistoriens største bedragere slap eksotiske dyr løs i den danske natur, men slap han også en sensationelt sjælden og eksotisk bille løs ét bestemt sted i landet? Hvis svaret er ja, så er et årelangt mysterium endelig løst.

I årevis har man på Ærø diskuteret, om der er hugorme på øen. Svaret er, at det har der i hvert fald været. Men de er ikke kommet af sig selv. Tv-dokumentaren, Den danske Satankult, som kan ses på drtv, fortæller historien om Knud Langkow, Danmarkshistoriens måske største bedrager og manden bag Satankulten på Anholt - en historie, som var stor i både dansk og international presse tilbage i 1970'erne. Men Langkow slap andet end satanistiske figurer og mønter løs i Danmark. Han lukkede også over flere årtier metodisk eksotiske dyr ud i den danske natur.

Nu kan det ydermere dokumenteres, at det var ingen ringere end Knud Langkow, der under et besøg på Ærø i 1975 slap 15 hugorme løs i hver sin ende af øen. Det forklarer, hvorfor flere mener at have set hugorme på Ærø - angiveligt blev en linjemester fra det tidligere Ærø Elforsyning sågar bidt nær Drejet ved Marstal. Men det er ikke det hele. For Langkow slap også farvestrålende ildsalamandre, klokkefrøer og eksotiske biller løs i den danske natur. Og straks spidser man ører, for netop Ærø huser netop en stor, grøn og skinnende bille, der var en regulær, men også nærmest uforklarlig, sensation, da den blev fundet i midten af 1990'erne i Voderup Klint.

Stor Guldløber hedder billen, der er Danmarks måske smukkeste løbebille. Men billen kan ikke flyve, så det har altid været et mysterium, hvordan den er kommet til Ærø og hvorfor den kun findes her. Biologerne har altid forklaret det med, at der måtte være tale om en relikt bestand. Men det rejser med det samme en række spørgsmål: for hvis der er tale om en relikt bestand, hvorfor har billen så ikke spredt sig til resten af øen på 2000 år? Og hvorfor finder man den først i midten af 1990'erne? Måske har vi lige fået svaret. For hvis det er Knud Langkow, der har sluppet den løs i Voderup Klint i midten af 1970'erne begynder alting pludselig at give mening.

Historien om Langkows omfattende og forbløffende faunaforurening af den danske natur indgår som en sidehistorie i DRAGENOTATET, der udkommer 22. marts. Det er dog ikke Stor Guldløber men en helt anden magisk bille, den biologistuderende Camilla fra Rågeleje er på sporet af, og som bringer hende i alvorlige problemer - ikke mindst på Ærø.

 

FOTO: Kopi af Knud Langkows dagbogsblad, hvoraf det på kryptisk latin fremgår, at han under gentagne besøg på Ærø slap hugorme og snoge løs. FOTO (Stort foto): Det er altid spændende og noget helt særligt at finde den ekstremt sjældne Stor Guldløber i Voderup Klint. Men måske har nogen taget fusen på os alle

Fra naturbog til krimi

Efter bogen om Rågelejes natur gælder det nu krimi. Dragenotatet, der udkommer i morgen, handler om den unge insektekspert og biologistuderende Camilla, der af et medicinalselskab bliver hyret til at finde en ganske særlig og meget sjælden bille. Billen indeholder et stof, der tilsyneladende kan sikre evig ungdom. Men noget stikker under, og da Camillas ekskæreste Benjamin med forbindelser til samme medicinalselskab undervejs i jagten på det unikke stof findes død, går det op for Camilla, at suspekte kræfter er på spil, og hun tager flugten sammen med journalisten Mikkel Valentin, der egentligt skulle overvåge hende, men nu beslutter sig for at hjælpe. Men hvem er de på flugt fra? Og hvad er det egentligt, hun og Mikkel jagter? Er det overhovedet den meget sjældne bille, eller er det i virkeligheden noget, verden aldrig tidligere har set? Et rumvæsen, et videnskabeligt eksperiment, der er slået fejl? Hvem er de andre, der jager det ukendte – og hvorfor? Er det for at redde verden – eller for at ødelægge den? Camilla bliver viklet ind i en verden, hvor al sund logik bliver udfordret, og hvor hun til sidst må stå ansigt til ansigt med sin værste frygt.

Opdagelse i Rågelejes natur blev gjort i Halsnæs

Nyheden om Rågelejes natur er nået til Halsnæs, hvor Halsnæs Avis har bragt en hel side om bogen. Det skyldes ikke mindst den omstændighed, at det første fund i årtier af den sjældne Rød Træsmuldsvirreflue i denne del af Nordsjælland blev gjort netop i Arresødal Skov. Ganske rigtigt blev Rød Træsmuldsvirreflue fundet i Halsnæs, før den blev fundet i Rågeleje, og de omkringstående ved MS Frederikke troede vist, jeg var blevet tosset, da jeg pludselig forcerede broen ved Arresø Kanal og hoppede ned i skovbunden for at forevige kræet. Men det var så stort. For Rød Træsmuldsvirreflue er bare en overmåde blæret, stor og smuk, svirreflue.

Det gjorde nu ikke fornøjelsen over at finde den året efter i Rågeleje en snus mindre. For helt symbolsk blev den her fundet i - en have. Rød Træsmuldsvirreflue er normalt knyttet til løvskove med gamle træer, særlig bøg og eg, men den kan også findes i gamle granskove. Den løber på buskenes blade ved skovbryn og lysninger men kan også af og til ses nær jorden ved fældede eller væltede træer. Det var netop sådan et sted, den blev fundet i Arresødal Skov.

Men at finde den i en 'ganske almindelig have', siddende i en 'helt almindelig bøgehæk', var på mange måder endnu mere overrumplende. Og understreger, at Rågelejes haver er en næsten fuldt ud integreret del af naturen i området.

Halsnæs kæmper med en mere udfordret natur end Rågeleje. Kommunen oplever år efter år et nettotab af arter og levesteder, skriver Grønt Råd Halsnæs, og kommunen mangler en naturpolitik. Grønt Råd Halsnæs hæfter sig bl.a. ved, at insekter som Sankthansoldenborre og Blåhatjordbi, som før var talrige langs skrænterne ved Roskilde Fjord og sydsiden af Halsnæs-halvøen, nu faktisk kun findes ved Melby Overdrev.

Lige præcis de insekter trives glimrende i Rågeleje. Læsere af Rågelejes natur vil vide, at der findes en sund og levedygtig population af Blåhatjordbi ved eksempelvis Maglehøje, og Sankthansoldenborre optræder hver sommer i store sværme i Rågeleje. Fundet i Rågeleje af Rød Træsmuldsvirreflue er det første for området, og de to her omtalte fund er ganske enkelt de eneste nuværende registreringer for en meget stor del af Nordsjælland.

Rågeleje vrimler med sjældne insekter

Ugeposten har i en stor artikel omtalt en række af de vigtigste fund, som nu er blevet offentlige i forbindelse med udgivelsen af Rågelejes natur. Men der er mange andre helt nye opdagelser, som man selv kan dykke ned i. Bogen kommer ud i alle afkroge af området og inkluderer også nærliggende områder i Nordsjælland, der alle har noget godt at byde på.

Smugkig på Rågelejes natur

Her er et lille smugkig på indholdet af Rågelejes natur. 216 fuldfede farvesider om områdets natur og de både sjældne, meget sjældne og noget mere almindelige arter, man kan støde på i Nordsjælland.

Rågelejes natur er udkommet på Forlaget Bakkelandet og koster kr. 299. Bogen forhandles i de fleste nordsjællandske Bog & Idé-butikker; i Holte, i Birkerød, i Hillerød og i Helsinge. Herudover også lokalt på Nordkysten i Min Købmand i Rågeleje, Kvickly i Helsinge, SuperBrugsen i Gilleleje, SuperBrugsen i Blistrup og Drømmehuset i Dronningmølle foruden i SPAR Vejby og Vejby Tømmerhandel.

Helt indtil jul sendes bogen fragtfrit. Bestilles hos Forlaget Bakkelandet ved indsættelse af kr. 299,- på MobilePay 30 350 555 med oplysning om navn og adresse.

Rågelejes natur bugner af sjældne sommerfugle, svirrefluer og bier. Formentlig for første gang er det også lykkedes at forevige den mytiske fugl Natravnen, der findes i Rågeleje.