Dødsleg får varm anbefaling

En kær veninde og gammel bekendt, forfattercoach Solveig Mørtz, som jeg lærte at kende, dengang hun arbejdede på Gyldendal, har været så sød at sende et par positive ord i Dødslegs retning. Her er, hvad hun efter endt læsning postede på Facebook:



Sommer-thriller

Er du til en velskrevet sommerthriller, som stjæler nattesøvn og giver gåsehud trods solskin, kan jeg på der varmeste anbefale Michael Larsen: Dødsleg.

Den udkommer i dag, d. 1. juli 2025.

Michael Larsen har en evne til at skabe et univers, som godt kunne være sandt - og det nok det mest uhyggelige. For efter endt læsning sidder jeg som kvinde og funderer over, hvor risikofyldt verden er. Ja bare det at lægge sig til at sove ved siden af en mand og tro man er tryg, sætter bogen spørgsmålstegn ved. Samtidig jonglerer han med litterære hovedværker i verdenslitteraturen, har et persongalleri, som kalder smilet frem og tilsætter sin passion for svirrefluer med glimt i øjet.

--------

Du har gjort det igen, kære Michael. Da jeg i sin tid læste "Slangen i Sydney", turde jeg næsten ikke rejse til Australien af frygt for slanger og de øvrige farer, der lurer down under. Du har gjort der adskillige gange siden, og "Dødsleg" er helt i top på min favoritliste.

Den evne til at efterlade læseren ændret, når sidste side er vendt, sætter en tyk streg under dit internationale format som bestsellerforfatter.

Med "Dødsleg" har jeg har været underholdt, opslugt og er blevet oplyst - og sidder tilbage med følelsen af, at som kvinde er det naivt at tro man kan være helt tryg. Det tager mig nok nogle dage at ryste den følelse af. At svenskere er mærkelige, men uundværlige, synes jeg af personlige årsager (er født i Sverige), er hylende morsomt og smukt flettet ind.

Op i klaveret med den manglende nattesøvn, det eneste der ærger mig, er at jeg allerede har læst den!

Ps: Var det dig, der sendte svirrefluer i min retning, mens jeg læste på terrassen?

Ord - og krydsord

Endelig en krydsogtværs, hvor man - bogstaveligt talt - kan være med.

Ekstra Bladets Kæmpekrydsen fra søndag den 29. juni.

Dødsleg - og Ondskabens øjne

Året efter Anthony Hopkins' berømmede Oscarrolle som den kannibalistiske seriemorder, Hannibal Lecter, i Ondskabens øjne var jeg så heldig at møde ham i London i forbindelse med filmen Dracula. Det var dengang, jeg - i et andet liv - arbejdede som filmjournalist.

Ondskabens øjne var, og er stadig, en af mine absolutte filmfavoritter, og det var en stor oplevelse at møde Hopkins så kort tid efter, at han havde givet mennesker verden over mareridt med sin blændende præstation. En talemåde siger, at man 'aldrig skal møde sine helte'. Et af de ældst kendte steder, vendingen optræder, er i Gustave Flauberts Madame Bovary (læsere af Dødsleg vil vide, hvorfor netop dette har betydning :)) Men i tilfældet med Anthony Hopkins stemmer citatet ikke.

Det var en på alle måder stor og bestemt ikke skuffende oplevelse at møde stjernen med den vidunderlige diktion og sans for at aflevere replikker. Selv om man som journalist måske inderst inde havde et hedt ønske om, at Hopkins ville hvisle noget om 'en lever, nogle hestebønner og en dejlig chianti', så var det på en måde ligeså befriende, at det ikke skete.

Virkelighedens Anthony Hopkins var langt mere som den korrekte og pligttro butler, James Stevens, som Hopkins spiller med lige så præcision i filmen Resten af dagen. Med mesterligt underspil formidler han James Stevens, hvis lidenskaber brænder uden det mindste spor af røg. Hemmeligt forelsket i husholdersken miss Kenton, styrede han i 1930'erne den store husholdning på godset Darlington Hall, hvor arbejdsgiveren havde udpræget nazistiske tilbøjeligheder. Værdighed og tilbageholdenhed bringer James Stevens helskindet gennem livet samtidig med, at de helt identiske egenskaber frarøver ham et liv. Præcis så venlig, afdæmpet og imødekommende var virkelighedens Anthony Hopkins. Måske var han allerede i rollen. Resten af dagen kom et par år senere.

Alligevel er det - naturligvis - glansrollen som Hannibal Lecter, der har bidt sig fast og sikret ham 'evigt liv'. Mange andre forfattere har utvivlsomt - ligesom jeg - haft Hopkins' formidling af manusforfatteren Ted Tallys replikker, baseret på Thomas Harris' fremragende roman og eksekveret i Jonathan Demmes mesterlige instruktion, kørende som et mindeværdigt og altid inspirerende lydspor, når de skriver. Jeg skylder naturligvis mange andre film og romaner (og levet liv) tak for god inspiration. Men Ondskabens øjne står endog meget højt på den liste. Selv i dag. I flere romaner har jeg brugt variationer over Jonathan Demmes mesterlige nærklimaks-krydsklips-figur, ikke mindst i Dødens kode. Men også i Dødsleg gør jeg brug af en variation, som næppe var blevet sådan, hvis jeg ikke havde set og genset og genset og genset denne fremragende, vittige og yderst velskrevne film.

Det er en god påmindelse om, hvorfor det er så vigtigt at gøre sig umage, når man skriver. Der er folk, der læser det, ser det, og som måske selv en dag kommer til at inspirere andre til at forsøge at yde deres bedste. Som nu den unge Tv-journalist, der i Dødsleg sørme også har en dialog kørende med en morder, nøjagtigt som unge Clarice Starling i ondskabens øjne.

'You know what you look like to me, with your good bag and your cheap shoes? You look like a rube. A well scrubbed, hustling rube with a little taste. Good nutrition has given you some length of bone, but you're not more than one generation from poor white trash, are you, Agent Starling? And that accent you've tried so desperately to shed? Pure West Virginia. What's your father, dear? Is he a coal miner? Does he stink of the lamb? You know how quickly the boys found you... all those tedious sticky fumblings in the back seats of cars... while you could only dream of getting out... getting anywhere... getting all the way to the FBI' (Citat: Hannibal Lecter).

Wow. Tilsæt billedet og lyden af Lecter, så kan det ikke gøres bedre.

Dødsleg er ikke Ondskabens øjne. Den er noget andet. Men rummer den bare en brøkdel af de mange mindeværdige citater fra Ondskabens øjne, vil jeg være stolt og glad.

Dødsleg udkommer på tirsdag. God fornøjelse.

Billede: Når 'Hannibal Lecter' sådan lander labben på ens skulder, får han naturligvis ens fulde opmærksomhed. Heldigvis var Anthony Hopkins dengang for over 30 år siden langt inde i en ny rolle. Eller også var han bare sig selv.

Mord i moserne

- Jeg kan garantere for, at det bliver meget værre.

Sådan siger den autistiske og øretæveindbydende, men også skarpsindige svenske profileringsekspert, Stefan Falkehed i Dødsleg, i en generel betragtning om vold, voldtægter og drab på kvinder.

I Dødsleg bistår han dansk politi med at fange en seriemorder, men i virkelighedens verden er det en serie af drab på kvinder, der har gjort hans betragtninger ubehageligt aktuelle. Med et drab på en 50-årig kvinde, hvis lig blev fundet her til morgen, er der i Danmark begået fem drab på kvinder på otte dage.

Dødsleg skal som roman naturligvis først og fremmest være spændende og underholdende. Den gru, der møder virkelighedens ofre, er man som forfatter på lykkelig afstand af, og det er et evigt skisma som krimiforfatter at 'kapitalisere' på død og ulykke. Når det er sagt, er romanen faktisk også et helt ærligt forsøg på bl.a. at belyse de seksuelle spændinger og tiltagende magtkampe mellem kønnene, der sammen med den forråede og forrående incels-kultur bidrager til den ubehagelige statistik. I alle de omtalte drab er mænd, som kvinderne har kendt, sigtet i relation til dødsfaldene.

- Vi er i essensen rovdyr, der udviser en enestående tillid ved at sove ved siden af hinanden. Ikke mindst kvinderne. Citat: Stefan Falkehed. https://www.kattegat.nu/den-lokale-forfatter-michael-larsen-slar-mennesker-ihjel-i-fiktionen-og-redder-krybene-i-virkeligheden-1-juli-2025-udkommer-dodsleg/?fbclid=IwY2xjawLUZ4xleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETB5WDdBMlZVZXFNc2RGTXBjAR4YTFhQAe91FYLJ7B4etS0E1acbv9T39VRDCVGKo06UyfEjkjDSmIqjtG_llQ_aem_1RsJOPmXBGEJVUkZ7Ejsfw

Forfatterens bi-beskæftigelse

I foråret var Familie Journalens Karna Bunk-Jensen og fotograf Søren Jul Lamberth forbi for at høre mere om hvepsebien Nomada subcornuta, som jeg var så heldig at finde sidste år i haven i Rågeleje. Nu foreligger resultatet i denne uges Familie Journal (sidste uges nummer!). Det er blevet til en historie om min passion for natur og insekter, eller som journalisten vittigt skriver, min lille bi-beskæftigelse.

Billede: Hvepsebien Nomada subcornuta (indsat) blev sidste år fundet som ny art i Danmark. Det skete i haven i Rågeleje. Vi er så heldige at have en fast bestand, så billedet her er fra i år - hvor den faktisk også blevet fundet et par andre steder i landet.

Den egentlige beskæftigelse er romanskriveriet, og jeg har - må jeg da også lige indskyde - en roman, der nu netop er udkommet. Dødsleg, som er skrevet til Mofibo og People's Press, kan læses og lyttes til fra 1. juli.

Dødsleg - gensyn med vennerne

Der er nu intet som en lydbog, der lander med et brag i helt fysisk form foran ens hoveddør

De første friske eksemplarer af min nye roman, Dødsleg, der er over 500 siders hor, mord og mystik, betyder samtidig et gensyn med Folmer, Bolbro og Antabi fra Mordet på øen og Dødens kode.

Dødsleg er skrevet for Mofibo, men udkommer i fysisk form hos People's - det skete 1. juli.

Hvis ikke det lød så morbidt, ville jeg sige, at jeg er kisteglad i dag

Dragenotatet klar til Krimimesse: Kan døde bier vækkes til live?

Når man skriver en krimi som DRAGENOTATET, der handler om liv og død, og man har en hovedperson, der kan vække døde dyr til live igen, er man næsten forpligtet på selv at undersøge, om det dog kan passe. Kan døde bier vækkes til live efter at have været druknet i 10-12 timer? Svaret er, at ja, det kan de.

Den overraskende opdagelse blev gjort under researchen til DRAGENOTATET, hvor jeg to fulde somre fik vækket i hundredvis af sjældne sorte jordbier, hvepsebier og svirrefluer til live, selv efter voldsomme tumblerture i filtre og skimmere på en swimmingpool. Stendøde med strittende, stive ben begyndte de efter et par timer at spjætte og rense sig og derefter blev de nænsomt hjulpet på vingerne igen.

Det og meget andet vil jeg fortælle om på både lørdag og søndag på Krimimessen i Horsens i weekenden 25-26 marts. Lørdag sker det i selskab med David Jacobsen Turner, og søndag taler undertegnede og Sissel-Jo Gazan med Lisbeth Bille om genren videnskabskrimi, som vi begge skriver.

Bedrager slap hugorme løs i Danmark: Slap han også sjælden bille løs?

En af Danmarkshistoriens største bedragere slap eksotiske dyr løs i den danske natur, men slap han også en sensationelt sjælden og eksotisk bille løs ét bestemt sted i landet? Hvis svaret er ja, så er et årelangt mysterium endelig løst.

I årevis har man på Ærø diskuteret, om der er hugorme på øen. Svaret er, at det har der i hvert fald været. Men de er ikke kommet af sig selv. Tv-dokumentaren, Den danske Satankult, som kan ses på drtv, fortæller historien om Knud Langkow, Danmarkshistoriens måske største bedrager og manden bag Satankulten på Anholt - en historie, som var stor i både dansk og international presse tilbage i 1970'erne. Men Langkow slap andet end satanistiske figurer og mønter løs i Danmark. Han lukkede også over flere årtier metodisk eksotiske dyr ud i den danske natur.

Nu kan det ydermere dokumenteres, at det var ingen ringere end Knud Langkow, der under et besøg på Ærø i 1975 slap 15 hugorme løs i hver sin ende af øen. Det forklarer, hvorfor flere mener at have set hugorme på Ærø - angiveligt blev en linjemester fra det tidligere Ærø Elforsyning sågar bidt nær Drejet ved Marstal. Men det er ikke det hele. For Langkow slap også farvestrålende ildsalamandre, klokkefrøer og eksotiske biller løs i den danske natur. Og straks spidser man ører, for netop Ærø huser netop en stor, grøn og skinnende bille, der var en regulær, men også nærmest uforklarlig, sensation, da den blev fundet i midten af 1990'erne i Voderup Klint.

Stor Guldløber hedder billen, der er Danmarks måske smukkeste løbebille. Men billen kan ikke flyve, så det har altid været et mysterium, hvordan den er kommet til Ærø og hvorfor den kun findes her. Biologerne har altid forklaret det med, at der måtte være tale om en relikt bestand. Men det rejser med det samme en række spørgsmål: for hvis der er tale om en relikt bestand, hvorfor har billen så ikke spredt sig til resten af øen på 2000 år? Og hvorfor finder man den først i midten af 1990'erne? Måske har vi lige fået svaret. For hvis det er Knud Langkow, der har sluppet den løs i Voderup Klint i midten af 1970'erne begynder alting pludselig at give mening.

Historien om Langkows omfattende og forbløffende faunaforurening af den danske natur indgår som en sidehistorie i DRAGENOTATET, der udkommer 22. marts. Det er dog ikke Stor Guldløber men en helt anden magisk bille, den biologistuderende Camilla fra Rågeleje er på sporet af, og som bringer hende i alvorlige problemer - ikke mindst på Ærø.

 

FOTO: Kopi af Knud Langkows dagbogsblad, hvoraf det på kryptisk latin fremgår, at han under gentagne besøg på Ærø slap hugorme og snoge løs. FOTO (Stort foto): Det er altid spændende og noget helt særligt at finde den ekstremt sjældne Stor Guldløber i Voderup Klint. Men måske har nogen taget fusen på os alle

Fra naturbog til krimi

Efter bogen om Rågelejes natur gælder det nu krimi. Dragenotatet, der udkommer i morgen, handler om den unge insektekspert og biologistuderende Camilla, der af et medicinalselskab bliver hyret til at finde en ganske særlig og meget sjælden bille. Billen indeholder et stof, der tilsyneladende kan sikre evig ungdom. Men noget stikker under, og da Camillas ekskæreste Benjamin med forbindelser til samme medicinalselskab undervejs i jagten på det unikke stof findes død, går det op for Camilla, at suspekte kræfter er på spil, og hun tager flugten sammen med journalisten Mikkel Valentin, der egentligt skulle overvåge hende, men nu beslutter sig for at hjælpe. Men hvem er de på flugt fra? Og hvad er det egentligt, hun og Mikkel jagter? Er det overhovedet den meget sjældne bille, eller er det i virkeligheden noget, verden aldrig tidligere har set? Et rumvæsen, et videnskabeligt eksperiment, der er slået fejl? Hvem er de andre, der jager det ukendte – og hvorfor? Er det for at redde verden – eller for at ødelægge den? Camilla bliver viklet ind i en verden, hvor al sund logik bliver udfordret, og hvor hun til sidst må stå ansigt til ansigt med sin værste frygt.

Opdagelse i Rågelejes natur blev gjort i Halsnæs

Nyheden om Rågelejes natur er nået til Halsnæs, hvor Halsnæs Avis har bragt en hel side om bogen. Det skyldes ikke mindst den omstændighed, at det første fund i årtier af den sjældne Rød Træsmuldsvirreflue i denne del af Nordsjælland blev gjort netop i Arresødal Skov. Ganske rigtigt blev Rød Træsmuldsvirreflue fundet i Halsnæs, før den blev fundet i Rågeleje, og de omkringstående ved MS Frederikke troede vist, jeg var blevet tosset, da jeg pludselig forcerede broen ved Arresø Kanal og hoppede ned i skovbunden for at forevige kræet. Men det var så stort. For Rød Træsmuldsvirreflue er bare en overmåde blæret, stor og smuk, svirreflue.

Det gjorde nu ikke fornøjelsen over at finde den året efter i Rågeleje en snus mindre. For helt symbolsk blev den her fundet i - en have. Rød Træsmuldsvirreflue er normalt knyttet til løvskove med gamle træer, særlig bøg og eg, men den kan også findes i gamle granskove. Den løber på buskenes blade ved skovbryn og lysninger men kan også af og til ses nær jorden ved fældede eller væltede træer. Det var netop sådan et sted, den blev fundet i Arresødal Skov.

Men at finde den i en 'ganske almindelig have', siddende i en 'helt almindelig bøgehæk', var på mange måder endnu mere overrumplende. Og understreger, at Rågelejes haver er en næsten fuldt ud integreret del af naturen i området.

Halsnæs kæmper med en mere udfordret natur end Rågeleje. Kommunen oplever år efter år et nettotab af arter og levesteder, skriver Grønt Råd Halsnæs, og kommunen mangler en naturpolitik. Grønt Råd Halsnæs hæfter sig bl.a. ved, at insekter som Sankthansoldenborre og Blåhatjordbi, som før var talrige langs skrænterne ved Roskilde Fjord og sydsiden af Halsnæs-halvøen, nu faktisk kun findes ved Melby Overdrev.

Lige præcis de insekter trives glimrende i Rågeleje. Læsere af Rågelejes natur vil vide, at der findes en sund og levedygtig population af Blåhatjordbi ved eksempelvis Maglehøje, og Sankthansoldenborre optræder hver sommer i store sværme i Rågeleje. Fundet i Rågeleje af Rød Træsmuldsvirreflue er det første for området, og de to her omtalte fund er ganske enkelt de eneste nuværende registreringer for en meget stor del af Nordsjælland.

Rågeleje vrimler med sjældne insekter

Ugeposten har i en stor artikel omtalt en række af de vigtigste fund, som nu er blevet offentlige i forbindelse med udgivelsen af Rågelejes natur. Men der er mange andre helt nye opdagelser, som man selv kan dykke ned i. Bogen kommer ud i alle afkroge af området og inkluderer også nærliggende områder i Nordsjælland, der alle har noget godt at byde på.

Smugkig på Rågelejes natur

Her er et lille smugkig på indholdet af Rågelejes natur. 216 fuldfede farvesider om områdets natur og de både sjældne, meget sjældne og noget mere almindelige arter, man kan støde på i Nordsjælland.

Rågelejes natur er udkommet på Forlaget Bakkelandet og koster kr. 299. Bogen forhandles i de fleste nordsjællandske Bog & Idé-butikker; i Holte, i Birkerød, i Hillerød og i Helsinge. Herudover også lokalt på Nordkysten i Min Købmand i Rågeleje, Kvickly i Helsinge, SuperBrugsen i Gilleleje, SuperBrugsen i Blistrup og Drømmehuset i Dronningmølle foruden i SPAR Vejby og Vejby Tømmerhandel.

Helt indtil jul sendes bogen fragtfrit. Bestilles hos Forlaget Bakkelandet ved indsættelse af kr. 299,- på MobilePay 30 350 555 med oplysning om navn og adresse.

Rågelejes natur bugner af sjældne sommerfugle, svirrefluer og bier. Formentlig for første gang er det også lykkedes at forevige den mytiske fugl Natravnen, der findes i Rågeleje.

Med tv og Michael Larsen ud i Rågelejes natur

Så er der lidt natur tv med undertegnede. Det er TV Nordkysten, der har lavet en reportage fra et af de spændende habitater, der er med i Rågelejes natur. Klik roligt på linket, så bliver du ført sikkert til Baunemosen, vandrikse, snoge, isfugle og meget andet godt.

https://www.youtube.com/watch?v=5EOEPklarrU

Rågelejes natur i Frederiksborg Amts Avis

Flot og fyldig omtale af Rågelejes natur i Frederiksborg Amts Avis. Bogen udkommer fra den 11. november.

https://www.sn.dk/gribskov-kommune/ny-bog-raageleje-er-fuld-af-sjaeldne-insekter-og-spektakulaer-natur/

Flot modtagelse af Rågelejes natur

Bogen Rågelejes natur  udkommer 11. november. Men allerede nu har vi modtaget en del forudbestillinger.

Det er rigtig dejligt, men måske også en anledning til at minde om, at man vil kunne sikre sig et eksemplar ved udgivelsen flere steder.

Bl.a. forhandles Rågelejes natur i Min Købmand Rågeleje, Bog & Idé i Helsinge, Drømmehuset i Dronningmølle, Kvickly Helsinge, SuperBrugsen Blistrup og SuperBrugsen Gilleleje.

Bogen koster kr. 299,-

Nu bliver det helt vildt: Krimiforfatter på opdagelse i Rågelejes natur

PÅ OPDAGELSE I RIVIERAENS GRØNNE BAGLAND - FØRSTE BOG OM RÅGELEJES NATUR

Efter 15 år på Ærø er jeg vendt tilbage til Nordsjælland. Og efter flere års research og tusindvis af billeder har jeg netop lagt sidste hånd på bogen Rågelejes natur, der udkommer d. 11. november.

Heatherhills sommerfugle, mosernes guldsmede, nattens rovdyr, dagens sangere, de glemte bævere og Maglehøjes bier - Smukke skabninger, sære væsener og skjulte oaser. Det hele er med. Kyster, søer, moser, diger, klinter, overdrev, strandenge, ellesump og skove. De signifikante arter og de sjældne dyr, som kun få har set.

Bogen, der er den første af sin slags, er en smuk guide til landskaberne i og lige omkring Rågeleje og beskriver udtømmende, hvad folk kan finde i habitater som Heatherhill, Baunemosen, Åkandesøen og langs kysterne.

Det er lykkedes at grave skabninger frem og dokumentere sjældenheder, som nok de færreste var klar over fandtes i Rågeleje. Og med fund af bl.a. 83 svirrefluearter er det tilmed lykkedes at bringe Rågeleje op på en 1. plads i Svirreflueatlas.dk. Ingen andre steder i landet blev der i 2022 fundet så mange som i Rågeleje - mange af dem yderst sjældne. Men mange andre dyr er repræsenteret i bogen, der i fotos og i fyldige detaljer beskriver arterne i det grønne bagland til rivieraen.

Jeg har med denne bog på mere end én måde fundet hjem. Hjem til Nordsjælland, og hjem til den natur, der altid har spillet en stor rolle i mit liv og i mine romaner. På Ærø brugte jeg al fritid på naturpassionen. Jeg fungerede jeg som redekoordinator under DOF for øens første ynglende havørne, ledte efter og fandt mange sjældne fugle, guldsmede, biller, de første Blåhatjordbier og meget, meget andet. Det lykkedes endda at dokumentere snyltehvepse, der ikke var set i landet i flere hundrede år. Ærø overraskede. Naturen var rigere end forventet. Og i 2014 kom så den store bog om Ærøs natur.

Nu gælder det Rågelejes natur, som på alle måder har levet op til Ærøs niveau. Sjældenhederne har nærmest stået i kø, og kun det bedste er taget med. Bogen Rågelejes natur giver en - forhåbentlig -oplevelsesrig indføring i den frodige mangfoldighed og i de eventyrlige skatte, som badebyens vilde verden rummer.

Rågelejes natur udkommer 11. november på Forlaget Bakkelandet.

Forkæl dig selv med en julegyser

DEN DER FALDER er litteratur, der leger med virkelighedsbegrebet og leder efter svar på, hvor fiktionen stopper og virkeligheden begynder. Som altid greb 'virkeligheden' ind under tilblivelsen af romanen, senest ved at en af bogens hovedpersoner henvendte sig direkte til forfatteren i en besked på messenger. Mere om det senere.

Bogen er forsynet med et efterord, som giver en del forklaringer på de ting, der udspiller sig i romanen. Men ikke alt bliver forklaret. Og før man afskriver bogen som 'bare fiktion' er det værd at huske, at de mest mystiske tildragelser i bogen faktisk er skinbarlig virkelighed.

God fornøjelse.

Forfatterens egne ord om DEN DER FALDER

Har du hørt eller læst om insektplagen i Asien og Afrika? Den, der nærmest har antaget bibelske proportioner? Den er beskrevet i DEN DER FALDER - blot længe før, det begyndte. Har du overvejet, om det er naturen (eller noget andet?), der slår tilbage i øjeblikket? Har du hørt om panpsykisme (alt har en bevidsthed)? Om Jungs synkronicitet? Om prædestination? Mon ikke mange har?

Har du hørt om Kina? Eller Italien på det seneste? Mon ikke alle har?

Ligesom alle formentlig uden undtagelse på et tidspunkt i deres liv har overvejet, om der er mere mellem himmel og jord. Er det hele bare tilfældigheder? Eller er der en anden mening med galskaben?

Jeg skriver disse ting her, fordi alt er blevet vendt på hovedet på grund af coronaen. Ting, der var planlagt, er aflyst, og der er ingen steder, man rigtig kan forvisse sig om, hvad DEN DER FALDER er for en størrelse.

For mig er den uden tvivl den vigtigste og mest personlige bog, jeg nogensinde har skrevet. Og i den grad en bog til tiden netop nu, hvor en uvirkelighedsfølelse, præcis som den i romanen, kendetegner hele verden.

Forudanelser

Og DEN DER FALDER handler netop om det: forudanelser. Og det - tilsyneladende - uforklarlige.

I en bog, der også handler om en anden bog og bogen selv, en bog inde i en bog, inde i en bog.

DEN DER FALDER er en mise en ambîme. Det fine ord stammer fra min dygtige redaktør, Sine Norsahl. Virkeligheder i virkeligheder i virkeligheder. Og det er rigtigt nok. Ifølge Gyldendals Den Store Danske gør de mange perspektivskift og brud på den forventelige dramaturgi læseren usikker og stiller fundamentale spørgsmål til, hvordan vi egentlig kan vide noget. Præcis sådan er DEN DER FALDER. Og er således i direkte slægtskab med UDEN SIKKER VIDEN, SLANGEN I SYDNEY og FEMTE SOL BRÆNDER.

DEN DER FALDER er fiktion. Og skal læses som sådan.

Alligevel synes jeg, det er vigtigt at understrege, at stort set alle væsentlige ting i romanen er virkelighed fra ende til anden. Hændelserne er ægte. Disse ting er virkelig sket. Selv de ting, hvor man som læser nok vil sige, at dette er ikke sket, dette kan umuligt passe - jo, netop der. Julies vigtige drøm og ALLE detaljer omkring den - jo, den og de er ægte helt ned til kommaerne, Julies søvnlammelser - jo, de er ægte, og eksemplerne på hvor vild og fantastisk, skræmmende og fascinerende vores verden egentlig er - ja, de er ægte fra ende til anden.

De mystiske svirrefluer

DEN DER FALDER handler om alt det, vi ikke kan forklare eller sætte ord på, den handler om det, vi ofte kalder 'det overnaturlige', 'det uforklarlige'. Men der er ord for disse ting. Panpsykisme, epigenetik, determinisme, prædestination og Jungs synkronicitet. Og så er der naturligvis også lige det, der faktisk ikke rigtigt er ord for.

På Ærø, hvor også MORDET PÅ ØEN og DØDENS KODE, udspiller sig (og ja, de to romaner spiller faktisk også en rolle i forhold til denne roman), foregår også vigtige dele af handlingen i DEN DER FALDER. I romanen, som i virkeligheden, med mystiske og næsten uforklarlige fund af en stribe nye og meget sjældne svirrefluer. Undervejs i bogens tilblivelse var det sådan, at landets fremmeste dipterologer landet over nærmest sad og gned sig selv i øjnene: Hvordan kunne det lade sig gøre, at Ærø på ét år kunne mere end fordoble den faktiske bestand af svirrefluer - på en ø, der allerede var grundigt og videnskabeligt undersøgt?'

Jung kalder fænomenet 'synkronicitet'. Dette begreb, der dækker over 'umulige sammentræf', der ikke desto mindre udfolder sig for vore øjne. Et fænomen, som mange mennesker oplever. Og som mange naturfotografer uden at blinke vil kalde 'magi'.

Også derfor er svirrefluen valgt som ledemotiv. Som et symbol på alt det, vi endnu ikke ved om den verden, vi lever i og ellers mener at kende så godt. Et lille, smukt og helt vildt fantastisk nyttedyr, der trods at det har været her i millioner af år, også længe før menneskene kom til, har formået at holde sig skjult og ude af stort set alle mytologier, hvor dyr og fabelvæsener ellers hyppigt optræder.

Den 25-årige Julie Viver studerer dem, er nærmest besat af dem. Desværre er hun også psykisk ustabil, lider af søvnlammelser, og da hun finder ud af, at dem, der burde hjælpe hende, vist i virkeligheden ikke vil hende det godt, og to bekendte brutalt myrdes, tager hun flugten sammen med en ældre, falleret forfatter, der også viser sig at gemme på både særheder - og  hemmeligheder.

Filosofiske spørgsmål

'Julie og Magnus må slå sig sammen i jagten på sandheden og virkeligheden. Men konstant sker der mærkelige ting omkring parret, og de virker til at være koblet sammen med menneskehedens store spørgsmål. Det bliver en hæsblæsende rejse gennem konspirationsteorier, oldgamle civilisationer og en opdigtet sandhed. For hvad sker der egentlig, når man afslører noget, der helst vil leve i det skjulte?,' som bogbloggeren Catsbooksandcoffee.com skriver.

Det kulminerer i dybe og filosofiske spørgsmål: 'Findes fremtiden allerede? Er der mere end én virkelighed på spil i vores verden? Er det hele bare 'fiktion'? Jeg mener ikke, det er, eller bør, være afgørende for romanen, om man ved disse ting. Jeg tror bare, det tilfører den en ekstra dimension at vide, at dette ikke er opspind, men forfatterens egne oplevelser. Og dermed også et vidnesbyrd.

Trods et efterord, der forklarer en del af dette, synes jeg, det er vigtigt at få med. For jeg tror, at mange andre mennesker bærer rundt på oplevelser af lignende karakter. Så sent som i første afsnit af dokumentaren om tragedien og mordbranden på Scandinavian Star fortæller en bedstemor om det, der kunne være et forvarsel om barnebarnets ubarmhjertige skæbne. Disse besynderlige historier er omkring os hele tiden.

Forudsigelser, fremtidssyner, overtro, varsler. En journalist, jeg talte med, kaldte det 'uhyggeligt', da jeg fortalte om bogens indhold og grænseoverskridende oplevelser. Her slog det mig, at det var vigtigt at få understreget ægtheden af det oplevede, der ellers let ville kunne afvises som blot og bar fiktion.

Uhyggeligt

Ja, det er uhyggeligt. Ikke så meget, fordi Kina fylder så meget. At Italien gør. Eller at 'det hele rumler'.

Det er mere det, at også hele skriveprocessen er foregået i en slags ærefrygtindgydende rædsel, en frygt for og en forvisning om, at der måske er en grænse for, hvad man må - eller måske kan - fremskrive, udskrive, opskrive, skrive simpelt hen, og navnlig, at det er umuligt at vide, hvor den grænse går.

Den slags er umuligt at forklare, er en intim del af skriveprocessen  - og handler om forfatterens eget, helt personlige mareridt og helt personlige dæmoner. Men mon ikke mange andre skrivende af og til rent ud sagt bliver skideræd for de ord, de sætter på papiret.

Forhåbentlig er jeg kommet tæt på grænsen. Det vil man altid gerne. Men uden at overskride den :)

Den der falder er 'Suverænt spændende'

Lektørudtalelsen på Den der falder er kommet. Og den er heldigvis helt fantastisk. Romanen kaldes en 'forrygende videnskabsthriller' og betegnes under ét som en 'suverænt spændende læseoplevelse'.

Jeg kunne ikke være mere glad eller lettet og håber, at rigtig mange vil få samme oplevelse med bogen.

Den der falder er 'Vanvittig spændende'

Så foreligger den første bloggeranmeldelse af Den der falder. Og pyha, den var god :)

'Trænger du til litteratur der udfordrer og er vanvittig spændende på samme tid, så må ”Den der falder” være et rigtigt godt bud', skriver krimiblogger Susanne Kjær Seidler på Krimiormen. 'En videnskabsthriller der kræver mere end normal fordybelse.'

Hun tildeler bogen fire ud af seks roser.