Ærøs fantastiske natur

Her er en lille appetitvækker til Ærøs fantastiske natur. Eller som Jesper Fårekylling ville sige: et julekort fra mine venner. Ærøs natur er blevet helt overstrømmende godt modtaget både på og uden for Ærø. Jeg takker mange gange. Det giver virkelig mod på mere.

Ærøs spændende smådyrsverden

Ærøs smukke og spændende insekter kan man læse meget mere om i bogen.

Den smukke Løbebille, Stor guldløber, lever i Danmark formentlig kun i Voderup Klint på Ærø. Men guldløberen er ikke den eneste sjældenhed, øen huser. De færreste er nok nogensinde stødt på duehalen, Nordens kolibri, som man kan være heldig at opleve på Ærø, ligesom fugleedderkoppen, nordlig fugleedderkop (eller tapetseredderkoppen), hvepseedderkoppen og oliebiller med lidt held og en god guide kan findes på øen. Du kan læse meget mere om Ærøs sjældne skabninger i Ærøs natur. Her er der også anvisninger på, hvor og hvornår man selv kan gå på opdagelse efter de sjældne arter.

På lørdag signerer jeg bøger i Ærø Boghandel i Marstal mellem 13.00-14.30. Er man på øen, er man naturligvis velkommen til at kigge forbi. Også hvis man allerede har købt, men godt vil have bogen signeret.

Ærøs natur er mange ting

Her et opslag fra bogen Ærøs natur, der netop er udkommet.

Det har været en udsøgt fornøjelse at skrive, fotografere og illustrere bogen Ærøs natur. Men det viste sig også hurtigt at være et langt større arbejde end forventet at få alle øens særegne skabninger og vækster med i bogen. Heldigvis har jeg haft mange år til at forberede projektet, som først blev færdigt her i efteråret. Dyr og fugle er vanskelige, fordi de er sky og stort set aldrig står stille, planter er vanskelige, fordi de kan være svære at finde. Ikke mindst naturligvis de sjældne af slagsen. Og Ærø rummer mange sjældenheder. Ja, øen huser faktisk skabninger, der i Danmark kun findes her, og planter, der andre steder er sjældne, men som på Ærø findes i store mængder. Soløjealant og tætblomstret hindebæger, kveller og tangurt var nogle af de yderst sjældne vækster, der skulle ledes godt og grundigt efter, før de kom i kassen, mens rovfugle som musvåger, hav- og fiskeørne, rørhøge og glenter mest var en udfordring mht. at komme tæt nok på. For fugleinteresserede er øen i det hele taget et must. Men den store landskabsvariation øen rummer, kan området alt efter tidspunktet byde på både stor og lille kobbersneppe, klyder, en lang række terner, stor og lille regnspove, mudderklirer, andefugle en masse, alverdens sangere og en lang række andre. Selv en fugl, der i følge sagkundskaben slet ikke burde befinde sig på øen, kan man finde. Men det kan man læse mere om i bogen. 

Ærøs natur er enestående

Mosehornuglen gæster fra tid til anden Ærø.

Ærøs natur er ret enestående. Både fordi den rummer mange sjældenheder, men også fordi man her har chancen for at komme endog meget tæt på den. Øen, der overrasker mange ved sit imponerende bakkeland, mange overdrev og uspolerede strandenge, er selv ikke i sommerperioden overrendt, så man har virkelig alle muligheder for naturoplevelser i den helt tunge klasse. Mosehornuglen er en af de store og karismatiske rovfugle, man har chancen for at opleve på øen. Du kan læse meget mere om den og øens fantastiske natur i Ærøs natur, der udkommer 29. november.

Ærøs natur i tekst og fotos

Henholdsvis for- og bagside på bogen. Håber, vi ses i Ærøs natur :)

Første bog om Ærøs natur

Den første samlede fremstilling af Ærøs fantastiske natur.

Det har været et ganske fortravlet, men også meget fornøjeligt år. Der er en krimi på vej, men først skulle hjertebarnet, Ærøs natur, ud i verden. Bogen udkommer 29. november på forlaget Bakkelandet og er den første samlede fremstilling af Ærøs fantastiske natur. Jeg håber, man vil tage godt imod den, for den har på alle måder været noget af en udfordring at lave. Men der har omvendt også været så mange magiske øjeblikke undervejs i arbejdet med den, at det rigeligt har været sliddet værd. Det ville være umuligt at fremhæve ét frem for et andet, for Ærø er et overflødighedshorn af gode naturoplevelser. Det ved de, der bor på øen eller har besøgt den. For mange andre derimod har det været lidt af en hemmelighed. Nu ikke mere. Det vigtigste har været at få formidlet det, som mange måske nok bærer i sindet, men som de ikke sådan lige kan tage frem fra reolen. Igen: jeg håber, det er lykkedes. I hvert fald er jeg dybt taknemmelig for den støtte og velvilje, som bogen allerede før udgivelsen er blevet mødt med på de sociale medier. Det varmer. Og giver mod på mere ...

OPDATERES ...

Den hemmelige kode i Den store tid

I romanværket Den store tid (Aftenlandet og Stormen) optræder en række personer, ”som for den nogenlunde indviede læser, men altså heller ikke for andre, står for en tilsvarende række historiske navne,” som Brandeskenderen, Jørgen Knudsen, skrev ved førstebindets udgivelse i 2004. Herpå identificerede han en række af navnene. Men mange har gennem tiden efterlyst afkodningen, som ganske rigtigt også blev lovet i værkets anden del Stormen. Efter et foredrag, hvor jeg atter blev mindet om slendrianen, fordi listen ikke har været tilgængelig, følger den her med års forsinkelse:

Asmus Nielsen skal oversættes til professor Rasmus Nielsen, Markus Pontoppidan til Julius Paludan, Høyrup vil sige Hørup, Skovsøe er identisk med Vilhelm Topsøe, Kai Plov er Carl Ploug, og brødrene Nathan og Edmund Adler står for Georg og Edvard Brandes. Det er nu ikke de eneste navne, der har forbilleder i den virkelige verden eller som har lånt træk og replikker fra datidens virkelige skikkelser. Tingel er således Pingel, Bjørn Bjørnstjerne er Bjørnstjerne Bjørnson, Aleksander Horn er Holger Drachmann, Vestrup er Estrup, Borg er venstremanden Chresten Berg, Gjelstrup er Karl Gjellerup. Romanværkets øvrige figurer er enten fiktive eller bygget løst eller fast over datidige eller nutidige skikkelser. Uden tilnærmelsesvis at tømme værket for dets finurlige hentydninger, henvisninger og drilske indforståetheder kan det måske også være en hjælp at vide, at Mønsterfiguren sammen med store dele af Lars Mikkelsen-figuren (som også rummer en hel del Brandes) rummer meget biografisk materiale og idémæssigt stof fra virkelighedens J. P. Jacobsen, som samtidig optræder som den fiktive figur Jens Peter Jensen. Mange er derudover naturligt nok nysgerrige på Richepins identitet – men den holder fiktionen for sig selv.