fredag den 4. juli 2025

Dødsleg får varm anbefaling


En kær veninde og gammel bekendt, forfattercoach Solveig Mørtz, som jeg lærte at kende, dengang hun arbejdede på Gyldendal, har været så sød at sende et par positive ord i Dødslegs retning. Her er, hvad hun efter endt læsning postede på Facebook:



Sommer-thriller

Er du til en velskrevet sommerthriller, som stjæler nattesøvn og giver gåsehud trods solskin, kan jeg på der varmeste anbefale Michael Larsen: Dødsleg.
Den udkommer i dag, d. 1. juli 2025.
Michael Larsen har en evne til at skabe et univers, som godt kunne være sandt - og det nok det mest uhyggelige. For efter endt læsning sidder jeg som kvinde og funderer over, hvor risikofyldt verden er. Ja bare det at lægge sig til at sove ved siden af en mand og tro man er tryg, sætter bogen spørgsmålstegn ved. Samtidig jonglerer han med litterære hovedværker i verdenslitteraturen, har et persongalleri, som kalder smilet frem og tilsætter sin passion for svirrefluer med glimt i øjet.
--------
Du har gjort det igen, kære Michael. Da jeg i sin tid læste "Slangen i Sydney", turde jeg næsten ikke rejse til Australien af frygt for slanger og de øvrige farer, der lurer down under. Du har gjort der adskillige gange siden, og "Dødsleg" er helt i top på min favoritliste.
Den evne til at efterlade læseren ændret, når sidste side er vendt, sætter en tyk streg under dit internationale format som bestsellerforfatter.
Med "Dødsleg" har jeg har været underholdt, opslugt og er blevet oplyst - og sidder tilbage med følelsen af, at som kvinde er det naivt at tro man kan være helt tryg. Det tager mig nok nogle dage at ryste den følelse af. At svenskere er mærkelige, men uundværlige, synes jeg af personlige årsager (er født i Sverige), er hylende morsomt og smukt flettet ind.
Op i klaveret med den manglende nattesøvn, det eneste der ærger mig, er at jeg allerede har læst den!
Ps: Var det dig, der sendte svirrefluer i min retning, mens jeg læste på terrassen?

Ord - og krydsord

Endelig en krydsogtværs, hvor man - bogstaveligt talt - kan være med.



Ekstra Bladets Kæmpekrydsen fra søndag den 29. juni.

Dødsleg - og Ondskabens øjne




Året efter Anthony Hopkins' berømmede Oscarrolle som den kannibalistiske seriemorder, Hannibal Lecter, i Ondskabens øjne var jeg så heldig at møde ham i London i forbindelse med filmen Dracula. Det var dengang, jeg - i et andet liv - arbejdede som filmjournalist.

Ondskabens øjne var, og er stadig, en af mine absolutte filmfavoritter, og det var en stor oplevelse at møde Hopkins så kort tid efter, at han havde givet mennesker verden over mareridt med sin blændende præstation. En talemåde siger, at man 'aldrig skal møde sine helte'. Et af de ældst kendte steder, vendingen optræder, er i Gustave Flauberts Madame Bovary (læsere af Dødsleg vil vide, hvorfor netop dette har betydning :)) Men i tilfældet med Anthony Hopkins stemmer citatet ikke.
Det var en på alle måder stor og bestemt ikke skuffende oplevelse at møde stjernen med den vidunderlige diktion og sans for at aflevere replikker. Selv om man som journalist måske inderst inde havde et hedt ønske om, at Hopkins ville hvisle noget om 'en lever, nogle hestebønner og en dejlig chianti', så var det på en måde ligeså befriende, at det ikke skete.
Virkelighedens Anthony Hopkins var langt mere som den korrekte og pligttro butler, James Stevens, som Hopkins spiller med lige så præcision i filmen Resten af dagen. Med mesterligt underspil formidler han James Stevens, hvis lidenskaber brænder uden det mindste spor af røg. Hemmeligt forelsket i husholdersken miss Kenton, styrede han i 1930'erne den store husholdning på godset Darlington Hall, hvor arbejdsgiveren havde udpræget nazistiske tilbøjeligheder. Værdighed og tilbageholdenhed bringer James Stevens helskindet gennem livet samtidig med, at de helt identiske egenskaber frarøver ham et liv. Præcis så venlig, afdæmpet og imødekommende var virkelighedens Anthony Hopkins. Måske var han allerede i rollen. Resten af dagen kom et par år senere.
Alligevel er det - naturligvis - glansrollen som Hannibal Lecter, der har bidt sig fast og sikret ham 'evigt liv'. Mange andre forfattere har utvivlsomt - ligesom jeg - haft Hopkins' formidling af manusforfatteren Ted Tallys replikker, baseret på Thomas Harris' fremragende roman og eksekveret i Jonathan Demmes mesterlige instruktion, kørende som et mindeværdigt og altid inspirerende lydspor, når de skriver. Jeg skylder naturligvis mange andre film og romaner (og levet liv) tak for god inspiration. Men Ondskabens øjne står endog meget højt på den liste. Selv i dag. I flere romaner har jeg brugt variationer over Jonathan Demmes mesterlige nærklimaks-krydsklips-figur, ikke mindst i Dødens kode. Men også i Dødsleg gør jeg brug af en variation, som næppe var blevet sådan, hvis jeg ikke havde set og genset og genset og genset denne fremragende, vittige og yderst velskrevne film.
Det er en god påmindelse om, hvorfor det er så vigtigt at gøre sig umage, når man skriver. Der er folk, der læser det, ser det, og som måske selv en dag kommer til at inspirere andre til at forsøge at yde deres bedste. Som nu den unge Tv-journalist, der i Dødsleg sørme også har en dialog kørende med en morder, nøjagtigt som unge Clarice Starling i ondskabens øjne.
'You know what you look like to me, with your good bag and your cheap shoes? You look like a rube. A well scrubbed, hustling rube with a little taste. Good nutrition has given you some length of bone, but you're not more than one generation from poor white trash, are you, Agent Starling? And that accent you've tried so desperately to shed? Pure West Virginia. What's your father, dear? Is he a coal miner? Does he stink of the lamb? You know how quickly the boys found you... all those tedious sticky fumblings in the back seats of cars... while you could only dream of getting out... getting anywhere... getting all the way to the FBI' (Citat: Hannibal Lecter).
Wow. Tilsæt billedet og lyden af Lecter, så kan det ikke gøres bedre.
Dødsleg er ikke Ondskabens øjne. Den er noget andet. Men rummer den bare en brøkdel af de mange mindeværdige citater fra Ondskabens øjne, vil jeg være stolt og glad.
Dødsleg udkommer på tirsdag. God fornøjelse.
Billede: Når 'Hannibal Lecter' sådan lander labben på ens skulder, får han naturligvis ens fulde opmærksomhed. Heldigvis var Anthony Hopkins dengang for over 30 år siden langt inde i en ny rolle. Eller også var han bare sig selv.

Mord i moserne


- Jeg kan garantere for, at det bliver meget værre.

Sådan siger den autistiske og øretæveindbydende, men også skarpsindige svenske profileringsekspert, Stefan Falkehed i Dødsleg, i en generel betragtning om vold, voldtægter og drab på kvinder.
I Dødsleg bistår han dansk politi med at fange en seriemorder, men i virkelighedens verden er det en serie af drab på kvinder, der har gjort hans betragtninger ubehageligt aktuelle. Med et drab på en 50-årig kvinde, hvis lig blev fundet her til morgen, er der i Danmark begået fem drab på kvinder på otte dage.
Dødsleg skal som roman naturligvis først og fremmest være spændende og underholdende. Den gru, der møder virkelighedens ofre, er man som forfatter på lykkelig afstand af, og det er et evigt skisma som krimiforfatter at 'kapitalisere' på død og ulykke. Når det er sagt, er romanen faktisk også et helt ærligt forsøg på bl.a. at belyse de seksuelle spændinger og tiltagende magtkampe mellem kønnene, der sammen med den forråede og forrående incels-kultur bidrager til den ubehagelige statistik. I alle de omtalte drab er mænd, som kvinderne har kendt, sigtet i relation til dødsfaldene.

Forfatterens bi-beskæftigelse

I foråret var Familie Journalens Karna Bunk-Jensen og fotograf Søren Jul Lamberth forbi for at høre mere om hvepsebien Nomada subcornuta, som jeg var så heldig at finde sidste år i haven i Rågeleje. Nu foreligger resultatet i denne uges Familie Journal (sidste uges nummer!). Det er blevet til en historie om min passion for natur og insekter, eller som journalisten vittigt skriver, min lille bi-beskæftigelse.


Billede: Hvepsebien Nomada subcornuta (indsat) blev sidste år fundet som ny art i Danmark. Det skete i haven i Rågeleje. Vi er så heldige at have en fast bestand, så billedet her er fra i år - hvor den faktisk også blevet fundet et par andre steder i landet.


Den egentlige beskæftigelse er romanskriveriet, og jeg har - må jeg da også lige indskyde - en roman, der nu netop er udkommet. Dødsleg, som er skrevet til Mofibo og People's Press, kan læses og lyttes til fra 1. juli.

Dødsleg - gensyn med vennerne

Der er nu intet som en lydbog, der lander med et brag i helt fysisk form foran ens hoveddør

❤😀🍾
De første friske eksemplarer af min nye roman, Dødsleg, der er over 500 siders hor, mord og mystik, betyder samtidig et gensyn med Folmer, Bolbro og Antabi fra Mordet på øen og Dødens kode.
Dødsleg er skrevet for Mofibo, men udkommer i fysisk form hos People's - det skete 1. juli.
Hvis ikke det lød så morbidt, ville jeg sige, at jeg er kisteglad i dag 🥰