søndag den 22. oktober 2017

DØDENS KODE PÅ VEJ SOM FILM


Dødens kode er allerede inden udgivelsen blevet solgt til filmatisering. Eller rettere tv-serie. Ligesom med forgængeren, MORDET PÅ ØEN, er det SF Studios, der har sikret sig rettighederne til romanen, der udkommer 8. november. Sådan her skriver Turbine Forlaget i en pressemeddelelse, der netop er gået ud:

Anmelder-eksemplarerne er nu sendt ud. Men de helt færdige bøger ventes først klar umiddelbart før bogmessen.

"Udgivelsen af DØDENS KODE markerer en foreløbig kulmination på Michael Larsens arbejde med "Jan Folmer-universet" og succesen med MORDET PÅ ØEN er også blevet bemærket på tv-fronten. Film-rettighederne til DØDENS KODE er solgt før udgivelsen. Det er Skandinaviens største produktionsselskab, SF Film, der har sikret sig de samlede tv- og filmrettigheder på de to bøger samt eventuelle kommende bøger i samme univers. SF Film har i efteråret 2017 annonceret, at planen er en tv-serie baseret på de to bøger og har igangsat arbejdet, før DØDENS KODE er udkommet."

Ingen kommentarer: