I romanværket
Den store tid (Aftenlandet og Stormen) optræder en række personer, ”som for den
nogenlunde indviede læser, men altså heller ikke for andre, står for en
tilsvarende række historiske navne,” som Brandeskenderen, Jørgen
Knudsen, skrev ved førstebindets udgivelse i 2004. Herpå identificerede han en
række af navnene. Men mange har gennem tiden efterlyst afkodningen, som ganske
rigtigt også blev lovet i værkets anden del Stormen. Efter et foredrag, hvor
jeg atter blev mindet om slendrianen, fordi listen ikke har været tilgængelig, følger
den her med års forsinkelse:
Asmus Nielsen skal oversættes til professor Rasmus
Nielsen, Markus Pontoppidan til Julius Paludan, Høyrup vil sige Hørup, Skovsøe er
identisk med Vilhelm Topsøe, Kai Plov er Carl Ploug, og brødrene Nathan og
Edmund Adler står for Georg og Edvard Brandes. Det er nu ikke de eneste navne,
der har forbilleder i den virkelige verden eller som har lånt træk og replikker
fra datidens virkelige skikkelser. Tingel er således Pingel, Bjørn Bjørnstjerne
er Bjørnstjerne Bjørnson, Aleksander Horn er Holger Drachmann, Vestrup er
Estrup, Borg er venstremanden Chresten Berg, Gjelstrup er Karl Gjellerup.
Romanværkets øvrige figurer er enten fiktive eller bygget løst eller fast over
datidige eller nutidige skikkelser. Uden tilnærmelsesvis at tømme værket for dets
finurlige hentydninger, henvisninger og drilske indforståetheder kan det måske også være en hjælp at vide, at Mønsterfiguren sammen med store dele af Lars
Mikkelsen-figuren (som også rummer en hel del Brandes) rummer meget biografisk
materiale og idémæssigt stof fra virkelighedens J. P. Jacobsen, som samtidig
optræder som den fiktive figur Jens Peter Jensen. Mange er derudover naturligt nok
nysgerrige på Richepins identitet – men den holder fiktionen for sig selv.