torsdag den 11. oktober 2012

Den hemmelige kode i Den store tid


I romanværket Den store tid (Aftenlandet og Stormen) optræder en række personer, ”som for den nogenlunde indviede læser, men altså heller ikke for andre, står for en tilsvarende række historiske navne,” som Brandeskenderen, Jørgen Knudsen, skrev ved førstebindets udgivelse i 2004. Herpå identificerede han en række af navnene. Men mange har gennem tiden efterlyst afkodningen, som ganske rigtigt også blev lovet i værkets anden del Stormen. Efter et foredrag, hvor jeg atter blev mindet om slendrianen, fordi listen ikke har været tilgængelig, følger den her med års forsinkelse:
Asmus Nielsen skal oversættes til professor Rasmus Nielsen, Markus Pontoppidan til Julius Paludan, Høyrup vil sige Hørup, Skovsøe er identisk med Vilhelm Topsøe, Kai Plov er Carl Ploug, og brødrene Nathan og Edmund Adler står for Georg og Edvard Brandes. Det er nu ikke de eneste navne, der har forbilleder i den virkelige verden eller som har lånt træk og replikker fra datidens virkelige skikkelser. Tingel er således Pingel, Bjørn Bjørnstjerne er Bjørnstjerne Bjørnson, Aleksander Horn er Holger Drachmann, Vestrup er Estrup, Borg er venstremanden Chresten Berg, Gjelstrup er Karl Gjellerup. Romanværkets øvrige figurer er enten fiktive eller bygget løst eller fast over datidige eller nutidige skikkelser. Uden tilnærmelsesvis at tømme værket for dets finurlige hentydninger, henvisninger og drilske indforståetheder kan det måske også være en hjælp at vide, at Mønsterfiguren sammen med store dele af Lars Mikkelsen-figuren (som også rummer en hel del Brandes) rummer meget biografisk materiale og idémæssigt stof fra virkelighedens J. P. Jacobsen, som samtidig optræder som den fiktive figur Jens Peter Jensen. Mange er derudover naturligt nok nysgerrige på Richepins identitet – men den holder fiktionen for sig selv.