mandag den 9. februar 2009

En tomhjernet gås fra Fyn

Det er ikke nyt, at anmeldere giver sig af med at anmelde bøger, de ikke har læst, men at de ligefrem offentligt praler med deres hårrejsende idioti, det er godt nok nyt.
En eller anden fynsk bimbo pralede for nylig i Tv-programmet Smagsdommerne af ikke at have læst Leif Davidsens nye roman, På udkig efter Hemingway, hvad der dog ikke holdt hende tilbage fra at have en meget klar mening om den. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg blev mere forarget over efterfølgende at opdage, at hun ved Gud også har anmeldt den i en avis og givet den nul stjerner. Stadig uden at have læst den. Jeg tror, det hænger sammen med, at man i denne X-factor tid ligesom har vænnet sig til på TV at se den ene landsbytosse efter den anden blamere sig for åben skærm uden at én eneste ansvarlig sjæl griber ind og standser pinlighederne. Men i en avis? Pigebarnet, som Davidsen yderst barmhjertigt nøjedes med at kalde for en ”sminkedåse”, burde naturligvis ikke kunne overleve tre sekunder efter dette talentløse X-factor forsøg på at skyde genvej til ”berømmelsen”. Men hun står såmænd nu nok til lønforhøjelse, og ellers kan hun med garanti få ansættelse på Berlingske Tidende, Information eller Weekend-Avisen, hvor der i forvejen er så mange sinker og skruppelløse psykopater ansat. Men indtil videre er det den ellers så udmærkede Fyens Stiftstidende, der må trækkes med denne tomhjernede gås, der i mangel på talent for tilsyneladende hverken at kunne læse eller skrive, må sværte en hæderkronet forfatter og journalist for selv at blive bemærket.
Forstår jeg, hvorfor Leif Davidsen optrådte i Smagsdommerne? Ja. Skulle han have gjort det? Nej. Eller rettere: ja og nej. Ja, fordi det efter min mening er fuldstændig legitimt at blive rasende oven på sådan en behandling, når man har brugt år af sit liv på et romanprojekt, ligesom det for så vidt er helt i orden at have den holdning, som den antropomorfe skabning havde – hvis denne dog havde læst romanen. Men selv om pigebarnets offentlige tilståelse af hendes håbløse situation som funktionelt analfabet naturligvis burde kalde på overbærenhed og tilgivelse, er det naturligvis helt uden for nummer at forsøge at gøre en dyd ud af dumheden – oven i købet på en andens bekostning. Og nej, fordi Davidsen i sit gensvar forsømte at komme ind på lige netop dette mest angribelige punkt i sit forsøg på at svare igen. Man kan ikke kritisere, at folk af den ene eller den anden grund ikke kan lide eller keder sig under læsning af ens bøger. Men at en anmelder skriver en anmeldelse – og tilmed en rigtigt stinker – uden at have læst og tilmed praler af det, det kan man og skal man angribe. Davidsen skulle kun have svaret bemeldte person i sin replik. Og han skulle have sagt som Al Pacino i Insomnia:
‘You're about as mysterious to me as a blocked toilet is to a fucking plumber. Reasons for doing what you did? Who gives a fuck?’